Mars går forrest i kampen mod de mættede fedtsyrer
Mættede fedtsyrer er et sundhedsproblem, som skal løses af både producenter og forbrugere. De mættede fedtsyrer skal helst ned under 10 procent af vores samlede energiindtag, og det kræver, at man kigger en ekstra gang på alle kilder til mættede fedtsyrer.
Som den første chokoladeproducent i verden reducerer Mars nu andelen af mættede fedtsyrer med 15 procent i sin chokoladebarer. Det sker som et resultat af fem års udviklingsarbejde og en investering på næsten 75 millioner kroner.
Fra og med sommeren 2010 vil Mars’ populære chokoladebarer SNICKERS, MARS og MILKY WAY indeholde 15 procent færre mættede fedtsyrer end det er tilfældet i dag. Det betyder, at de pågældende chokoladebarer kommer til at indeholde hele 40-45 % færre mættede fedtsyrer pr. 100 gram sammenlignet med gennemsnittet af tilsvarende chokoladeproduker (baseret på en sammenligning med de 25 største chokoladeprodukter på det danske marked).
Løbende forbedringer.
Vi udvikler og forbedrer løbende vores opskrifter, så produkternes næringsværdi højnes.
Til top^