At bidrage positivt til miljøet og lokalsamfundene er væsentligt for, hvordan vi driver forretning hos Mars – det gælder både produkter, varemærker og arbejdsprocesser. Vi ved, at virksomhedens sociale, miljømæssige og økonomiske værdier og praksisser påvirker, hvor vi handler, og hvordan vi handler, særligt i forhold til størrelsen og omfanget af de globale udfordringer på klimaområdet.
Vi er klar over, at vores langsigtede økonomiske vækst er tæt forbundet med vores evne til at efterleve den definition af bæredygtig udvikling, som FN’s Verdenskommission for Miljø og Udvikling fremlagde i 1987. Her definerede de bæredygtig udvikling som ”udvikling, der tilgodeser nutidens behov uden at forringe kommende generationers muligheder for at tilgodese deres behov”. Med udgangspunkt i vores "Five Principles" – Kvalitet, Ansvar, Gensidighed, Effektivitet og Frihed – mener vi, at vores engagement i bæredygtighed skal bygge på vores mangeårige etiske forpligtelse over for både individ og samfund. Vores grundlæggende indstilling er, at den eneste holdbare fremgang er en fælles fremgang, og dette indebærer fremgang over hele det sociale, økonomiske og miljømæssige spektrum.