Aug,2016

Forrest E. Mars, Jr. døde i en alder af 84 år

Forrest E. Mars, Jr. døde i en alder af 84 år

Forretningsmand Forrest E. Mars, Jr. døde den 26. juli 2016.

MCLEAN, VA (27. juli 2016) --- Det er med bedrøvelse og på vegne af alle medarbejdere, at Mars Incorporated har meddelt, at Forrest E. Mars, Jr. døde i en alder af 84 år den 26. juli 2016. Forrest E. Mars, Jr. var:

  • En forretningsmand, der sammen med sin bror John og søster Jacqueline arvede en betydelig forretning og fik den til at vokse til en af verdens største og mest respekterede familievirksomheder med en salgsstigning fra $1 mia. til $33 mia. og skabte 80.000 jobs på verdensplan for medarbejdere i 78 lande.
  • En passioneret tilhænger af fordelene ved en global økonomi for alle, der viede en stor del af sit eget og sin brors arbejdsliv på at opbygge Mars internationalt og udvide virksomhedens tilstedeværelse først i Europa, Australien, Japan og siden i lande som Rusland, Kina, Mexico og Brasilien og Mellemøsten.
  • En visionær, der sammen med sin bror og søster systematiserede det stærke sæt af forretningsværdier om at skabe gensidige fordele for alle interessenter i Mars, Incorporated, som de arvede efter deres far, i de fem principper, der viser vejen for virksomheden over hele verden – vedtægter for virksomheden, der har gjort den til en positiv magtfaktor i verden.
  • En førende filantrop, lokalt og internationalt, der støtter miljøbevarende projekter, som American Prairie Reserve, og adskillige projekter til støtte for amerikansk historie, som f.eks. Brinton Museum og Western and American Indian Art i Big Horn Wyoming, eller Mars Hall of American Business og American History Museum.
  • En opdagelsesrejsende, der elskede at tage på eventyr på sit ekspeditionsskib til nogle af klodens vildeste steder, bl.a. sejle igennem Nordvestpassagen, samt at sponsorere og ofte deltage i en årlig tur for elever fra hans gamle skole, Hotchkiss, til Antarktis.
  • Et yderst privat familiemenneske, der efterlader sig en kone, fire børn, elleve børnebørn, to oldebørn, adskillige andre familiemedlemmer og en arv som en mand, der gentagne gange insisterede på, at alles arbejde skulle være sjovt og meningsfyldt.

"Forrest var en stor inspiration for alle i Mars Incorporated" udtalte CEO og Office of the President for Mars Incorporated, Grant F. Reid. "Han var medvirkende til opbygningen af vores virksomhed, og forblev engageret i virksomhedens grundlæggende principper. Forrest vil blive savnet meget, men hans bidrag og den arv han efterlader sig i Mars vil være langvarig."

Alle begravelsesarrangementer bliver afholdt privat.

Baggrund

Forrest E. Mars, Jr. engagerede sig i at opbygge Mars, Incorporated som en princip-ledet virksomhed, der skaber gensidige fordele for alle interessenter.

Mr. Mars begyndte sin karriere som registreret revisor i 1955, hvor han arbejdede som revisor for Price Waterhouse efter at have tjent i USA's hær i to år. Han startede i Mars, Incorporated – der den gang var en virksomhed med en omsætning på mindre end $100 mio. – som Financial Staff Officer for M&M'S candies i 1959.

To år senere blev Mr. Mars udnævnt til General Manager for en ny konfekturefabrik, der skulle bygges i Veghel, Holland, og begyndte dermed en rejse, der skulle føre Mars´ produkternes portefølje til nye lokaliteter og udvide Mars' tilstedeværelses globalt. Han begyndte med fem medarbejdere og han havde tilsynet med opførelsen af det, der nu er en af de største chokoladefabrikker i verden. Han stod i spidsen for virksomheden indtil 1966, hvor han sammen med sin familie flyttede til Neuilly-sur-Seine uden for Paris for at blive Managing Director i Mars Frankrig.

Under Mr. Mars' fire år i Paris udvidede virksomheden sin dyrefodervirksomhed med opkøbet af Unisabi i 1967 og skabte et stærkt grundlag for fremtidig vækst i Frankrig, der fortsatte langt ind i det 21. århundrede med opkøbet af Royal Canin i 2002. I dag har Mars mere end 20 lokaliteter i Frankrig med tusindvis af medarbejdere, der arbejder inden for dyrefoder (Petfood), chokolade (Chocolate), fødevarer (Food), drikkevarer (Drinks) og Wrigley. Derved berøres livet for tusindvis i lokalsamfundet.

Mr. Mars flyttede til McLean, Va., i 1970 for at overtage ansvaret for virksomhedens konfektionsdrift som Group Vice President. I McLean arbejdede Mr. Mars sammen med sin bror, John, der også var Group Vice President, og som stod i spidsen for driften af virksomhedens dyrefoder, produktautomater og tilhørende betalingssystem. Med tiden fik brødrene et fælles ansvar for alle virksomhedens funktioner, og i 1975 blev de co-presidents for Mars, Incorporated. På det tidspunkt var virksomhedens nettosalg lidt over $1 mia. I deres tid som ledere fortsatte de med at ekspandere – åbnede nye markeder, lancerede nye brands og ekspanderede storfamilien af Mars-medarbejdere.

I 1983 formaliserede Mr. Mars og hans søskende, John og Jacqueline ’The Five Principles’ principper baseret på et forretningsmål, der første gang blev udtrykt af deres far Forrest E. Mars, Sr. i 1947: at skabe gensidige fordele, der gør en forskel for mennesker og vores planet via virksomhedens arbejde. Disse principper Quality, Mutuality, Responsibility, Efficiency, Freedom – kvalitet, gensidighed, ansvarlighed, effektivitet og frihed – viser stadig vejen for Mars Incorporated, der i dag er en $33 mia. virksomhed med mere end 80.000 medarbejdere. De fem principper samler medarbejdere på tværs af generationer, geografi, sprog og kulturer og viser dem vejen i forholdet til forbrugere, kunder, forretningspartnere, samfund og hinanden.

Efter sin pension i 1999 fortsatte Mr. Mars med at vejlede og rådgive Mars' virksomhedsledere. Han var medlem af bestyrelsen indtil 2006, arbejdede i revisions- og lønudvalget, og forblev aktiv i Mars Foundation.

Mr. Mars var involveret i en række filantropiske og uddannelsesmæssige sager, herunder Fay and Hotchkiss Schools, Williamsburg Foundation og Yale University. Han har siddet i legatbestyrelsen for Colonial Williamsburg Foundation og modtaget deres højeste hæder, Churchill Bell, som en anerkendelse for ekstraordinær medborgerlig ledelse og national service. Mr. Mars var formand for bestyrelsen i Brinton Museum i Big Horn, Wyoming og gjorde museets nyeste bygning mulig, nu kaldet Forrest E. Mars, Jr. I 1999 oprettede Mr. Mars og hans bror det permanente legat Forrest E. Mars, Sr. Visiting Professorship in Ethics, Politics and Economics ved Yale Universitet til ære for deres far.

I 2006 blev Mr. Mars "Chevalier de la Legion d'Honneur," en udmærkelse, som blev præsenteret på vegne af den franske præsident, Jacque Chirac af den franske ambassadør i USA, Jean David Levitte.

I 2011 førte Mars, Incorporated's engagement i princippet om gensidighed til, at Mr. Mars modtog The Order of Friendship af den russiske præsident, Dmitry Medvedev for hans "særligt vigtige bidrag til styrkelsen af de russisk-amerikanske økonomiske, handelsmæssige og offentlige forbindelser." Ordenen skænkes til russiske borgere og udlændinge, der bidrager med "usædvanligt frugtbare aktiviteter til gensidig berigelse af kulturer fra nationer og nationaliteter og bringer dem sammen for at styrke fred og venskabelige forhold mellem stater."

Mr. Mars blev født i 1931 i Oak Park, Ill., som søn af Forrest E. Mars, Sr. og hans kone Audrey og er tidligere elev på Hotchkiss og Fay skole. Han tog sin Bachelor of Science på Yale University i 1953 og sin MBA på New York University School of Business i 1958. Han har været medlem af bestyrelserne for American University, Hotchkiss School og Fay School, og deltaget i Yale Development Board. Mr. Mars efterlader sig en kone, fire børn, elleve børnebørn og to oldebørn, samt mange andre familiemedlemmer.

mars.com:uk:press center:news:news list