Mars fortsætter med at udvikle sin forretning uden yderligere kulstofudledninger og har reduceret den absolutte CO2-udledning i hele sin værdikæde med 16 % siden 2015.
- Mars' Sustainable in a Generation-rapport for 2023 viser en hidtil uset reduktion af CO2-udledning på 8 %, hvilket fordobler den samlede CO2-reduktion til 16 % på tværs af hele værdikæden og udgør den største reduktion af CO2-udledning på ét år i forhold til referenceåret 2015. I samme periode er Mars' forretning vokset med over 60 % til over 50 milliarder USD i årligt salg.
- Den absolutte CO2-reduktion på 5,7 millioner tons dækker hele værdikæden bag Mars Scope 1, 2 og 3, og Mars arbejder fortsat på at opnå en CO2-reduktion på 50 % i hele sin værdikæde inden udgangen af 2030.
- Næsten 60 % af Mars' CO2-udledning stammer fra landbruget, og Mars investerer yderligere i opskalering af klimasmart landbrug gennem igangværende initiativer. På verdensplan skal disse muliggøre over 1 million hektar regenerativt landbrug inden 2030 og dermed stille bæredygtige ingredienser til rådighed for forskellige Mars-produkter lige fra snacks til mennesker til kæledyrsfoder.
- Mars' CEO, Poul Weihrauch, udtalte, at de rapporterede fremskridt er resultatet af virksomhedens strategi i forhold til at skabe solid vækst og samtidig reducere virksomhedens kulstofudledninger.
McLean, VA (24. juli, 2024) – Mars, Incorporated offentliggjorde i dag Mars' Sustainable in a Generation-rapporten for 2023, der viser bemærkelsesværdige fremskridt hen mod målet om at opnå nettonul i 2050. Rapporten præsenterer en hidtil uset reduktion af CO2-udledning på 8 % i hele værdikæden alene i 2023, sammenlignet med referenceåret 2015. Siden 2015 er CO2-udledningerne i virksomhedens værdikæde blevet reduceret med 16 % (lig med 5,7 millioner metriske tons — hvilket svarer til den CO2-udledning, der genereres af over 1,3 millioner benzindrevne biler på et år1), og i samme tidsperiode er virksomheden vokset med over 60 % til over 50 milliarder USD i årligt salg.
Da Mars offentliggjorde Mars Net Zero Roadmap i 2023, forpligtede virksomheden sig dels til at investere over 1 milliard USD over tre år, dels til at fortsætte med at reservere finansielle ressourcer efter behov indtil opnåelsen af nettonul.
Poul Weihrauch, CEO hos Mars, udtalte: "Sidste år offentliggjorde vi vores Net Zero Roadmap, hvor vi lovede at forbedre vores CO2-reduktion, og dette års resultater viser, at vi leverer på vores forretningsstrategi i forhold til fortsat at vokse og samtidig reducere vores CO2-udledning. Vejen til målet er stadig lang, men vi vil fortsætte med at udnytte den aktuelle videnskab og vise, hvordan en ansvarlig virksomhed både kan klare sig godt og gøre noget godt."
Næsten 60 % af CO2-aftrykket fra virksomhedens værdikæde stammer fra landbrugsingredienser, og derfor opskalerer Mars forskellige nye klimasmarte landbrugsinitiativer for fortsat at fremme reduktionen af kulstofudledning. Disse initiativer har til formål at forbedre jordens sundhed og landbrugenes modstandsdygtighed, og samtidig yder de vigtig økonomisk støtte og sørger for uddannelse til producenterne for at fremskynde deres skift til regenerative landbrugsmetoder.
Barry Parkin, leder for indkøb og bæredygtighed hos Mars, sagde: "Vores seneste CO2-reduktion viser, at vi er godt på vej til at skabe en reduktion på 50 % inden 2030. Vi er stolte af disse fremskridt, men samtidig er vi klar over, at arbejdet endnu ikke er fuldendt. Derfor ser vi frem til at fortsætte med at skalere vores fremskridt. Det er yderst vigtigt at styrke vores programmer til producenterne for at fremme overgangen til klimavenligt og regenerativt landbrug."
Mars' seneste investeringer i opskalering af klimasmart landbrug omfatter:
- Samarbejde med partnere om at etablere et producentcentreret program, der skal støtte 1.900 producenter i fire amerikanske stater og i Polen i forhold til at implementere klimasmarte landbrugsmetoder og fokusere på afgrøder såsom majs, soja og hvede på mere end 485.000 hektar landbrugsjord. Disse ingredienser anvendes til Mars' mærker inden for kæledyrsfoder, herunder PEDIGREE® og IAMS®.
- Forlængelsen af partnerskabet mellem Mars-brandet Royal Canin og Soil Capital, hvilket indbefatter økonomisk støtte fra Mars til næsten 250 producenter i Frankrig og Belgien. Indtil videre har partnerskabet ydet støtte til producenter på tværs af 300.000 hektar landbrugsjord.
- Fortsat støtte til Next Generation Soil-programmet i Mexico og Brasilien i samarbejde med CIMMYT (Mexico) og Producing Right (Brasilien). Ved hjælp af dette program har vi allerede udstyret 100 majsproducenter med de nødvendige værktøjer og den påkrævede viden til at kunne øge produktiviteten, optimere ressourceanvendelsen og håndtere konsekvenserne af klimaforandringer, herunder vandmangel og lavere afgrødeudbytter. Programmet opfordrer også til anvendelse af nye regenerative landbrugsmetoder for at beskytte jordens sundhed, optimere ressourceanvendelsen og fremme god produktivitet i kornproduktionen.
- En nyligt offentliggjort plan for bæredygtige mælkeprodukter, Moo'ving Dairy Forward, der forpligter virksomheden til en investering på 47 millioner USD over tre år som en del af den nye, klimafokuserede tilgang til indkøb af mælkeprodukter. Dermed skal mælkeprodukternes CO2-aftryk reduceres i samarbejde med partnerne Fonterra, Land O'Lakes, Interfood og FrieslandCampina.
Sustainable in a Generation-rapport
Læs Mars' Sustainable in a Generation-rapport for 2023 for at finde ud af mere om, hvordan Mars fremmer sine klimahandlinger, hvordan Mars har hjulpet næsten 750.000 mennesker gennem sine programmer Supplier Advance og Supplier Origin siden 2017, eller hvordan Mars Food & Nutrition leverede 3,1 milliarder sunde måltider i 2023.
Se afsnittet "Om denne rapport" i Mars' Sustainable in a Generation-rapport for at få vigtige oplysninger om erklæringerne og informationerne i rapporten.
Mediefiler
Download billeder, diagrammer og PDF-rapporten
1. Greenhouse Gas Equivalencies Calculator (CO2-ækvivalensberegner). United States Environmental Protection Agency. https://www.epa.gov/energy/greenhouse-gas-equivalencies-calculator(Åbner et nyt vindue)