De fem principper
Vores principper udgør fundamentet for, hvordan vi driver forretning i dag og hver eneste dag.
Oversigt
De fem principper definerer, hvordan vi driver forretning hos Mars.
De forener os på tværs af geografi, kulturer og generationer. Sammen fungerer de som en guide, som enhver medarbejder kan stole på, når der skal træffes beslutninger – store eller små – vel vidende, at når vi ser på et problem ved hjælp af de fem principper, så træffer vi en solid beslutning. De er kernen i den succes, vi har nydt igennem årtier, og de vil fortsat guide os i de kommende årtier.
Vi tror på, at de fem principper guider os. De er en del af vores DNA. De er virkelig essensen af Mars.
Det er her, alt begynder – den måde, vi driver forretning på, og den måde, vi behandler vores kunder, leverandører og interessenter på. Og det er sådan, vi træffer de store og svære beslutninger på en effektiv måde.
De fem principper er en af grundene til, at jeg har været hos Mars så længe. De udgør en hjørnesten i forhold til, hvad vi står for, og hvordan vi træffer beslutninger hver dag. De er et koncept, der gør mig meget stolt af at være en del af Mars.
For mig betyder de fem principper at skabe en bedre verden for min søn og for de kommende generationer. Det handler om at skabe et lykkeligere samfund og en planet, der trives.
Vores store videnskabsarv afspejler de fem principper. Når vi integrerer dem i vores arbejde, får vi mulighed for at opdage spændende ting og skabe meningsfulde løsninger, der beriger livet for mennesker, kæledyr og planeten.
Kvalitet
Kvalitet begynder med, at vi yder vores bedste for de mennesker og kæledyr, som regner med vores hjælp.
Og kvalitet er en del af alt, hvad vi gør.
Livslange relationer med forbrugere og kunder er svære at skabe og lette at miste. Vi arbejder utrætteligt på at forstå og opfylde deres behov og levere fremragende oplevelser baseret på kvalitet, sikkerhed og pålidelighed. Dette er en afgørende faktor i forhold til vores langsigtede succes.
Vi overholder kompromisløse standarder og forventer kvalitet af hinanden. Vi er motiverede til at yde vores bedste og samarbejde som medarbejdere, og vi innoverer og eksperimenterer for at finde nye ideer og opnå bedre resultater. Gennem vores samarbejde med leverandører og kunder stræber vi hele tiden efter at blive bedre og bedre.
Balancen mellem fordele og pris er en vigtig drivkraft for vores forbrugere og kunder. En del af at levere kvalitet er at sikre, at den værdi, vi tilbyder, gør vores produkter og tjenester til det foretrukne og pålidelige valg.
Kvaliteten er altafgørende inden for data og analyse. Data er vores råmateriale. Vi skal fokusere på råmaterialernes fremragende kvalitet for at kunne levere fremragende resultater.
Ansvar
Vi tager ansvar uden at blive spurgt.
Vi støtter andres ansvar.
Vores medarbejderkoncept gælder for enhver person hos Mars. Det handler om mere end blot at behandle alle retfærdigt og lige; det handler om at respektere og værdsætte vores forskelle og at sikre, at vi alle føler os hørt, værdsat og styrket.
Ansvarlighed gives, mens ansvar er noget, man føler. Som medarbejdere tager vi initiativ og træffer beslutninger baseret på vores principper.
Når alle tager ansvar for at gøre det rigtige og hjælper andre med at gøre det samme, så opnår alle en fordel. Vi er handlingsorienterede. Vi udmærker os gennem effektiv kommunikation og effektivt samarbejde.
Jeg mener, at der er en virkelig vigtig forskel mellem "ansvarlighed" og "ansvar". Vi får et ansvar, men ansvarsfølelse er den følelse, du har indeni, og som gør, at du gerne vil træde i karakter og komme med løsninger.
Gensidighed
En gensidig fordel er en fælles fordel.
Fælles fordele varer ved.
Gensidighed er en overbevisning med store konsekvenser. Dette koncept afspejler, at vi har det godt, når andre også har det godt, og det opfordrer os til at tænke på andres interesser såvel som vores egne. At skabe varige og fælles fordele har været en del af vores succes i over et århundrede.
Vi ved, at når fordelene er gensidige, så er motivationen også fælles. Vi betragter enhver situation med et mål om at skabe win-win-relationer, der fører til varige fordele for vores virksomhed, vores medarbejdere, vores partnere og samfundet.
Gensidighed er vigtigere i dag end nogensinde før. Det handler om at spørge, hvordan vores virksomhed kan opnå succes ved at skabe en mere positiv indvirkning på vores planet og dens beboere.
Jeg har altid følt mig forbundet til ideen om, at vi alle har en interesse i hinanden. Det er utroligt menneskeligt, og det er noget, som mange virksomheder mangler i deres missionserklæringer eller principper. Ideen er meget tydelig her. Den tester mig. Beder jeg nogen om noget, som jeg også ville bede mig selv om?
Effektivitet
Vores ressourcer er værdifulde.
At arbejde effektivt hjælper os med at opnå mere og spilde mindre.
Vores forretning afhænger af talentet og energien hos vores medarbejdere, af vores økonomiske og fysiske aktiver, af planetens ressourcer og meget andet. Når vi anvender disse ressourcer effektivt, så kan vi opnå mere på en bæredygtig måde.
Vi får gavn af at dele ressourcer og lære af hinanden, i stedet for at opfinde den dybe tallerken hver gang. Vi vil gerne forenkle vores organisation for at give folk mere medbestemmelse og fremskynde beslutningstagningen.
Vi forsøger løbende at forbedre vores kvalitet, processer, teknologier og arbejdsgange. Vi er åbne om, hvad vi er bedst til, og hvad der skal forbedres. Samarbejdet med vores partnere hjælper os med at udforske områder ud over vores ekspertise og opnå mere, end vi kan på egen hånd.
Når vi taler om effektivitet, er vores definition meget bredere end blot at undgå at spilde penge, fordi vi heller ikke vil spilde planetens ressourcer.
Frihed
Frihed giver os mulighed for at forme vores fremtid.
Ydeevne giver os mulighed for at forblive frie.
Vores økonomiske frihed betyder, at vi kan tænke på tværs af generationer, ikke kvartaler. Den giver os mulighed for at træffe valg, der balancerer nutidens behov med vores ambitioner for fremtiden.
Vi tror på, at formålsdrevne virksomheder klarer sig bedre og har en positiv indflydelse på verden. Dette koncept inspirerer os og vores handlinger hver dag.
Vores private ejerskab er en forpligtelse. Uafhængighed giver os mulighed for at handle modigt og forme vores fremtid.
En af fordelene ved frihed er, at den giver dig mulighed for at handle og udføre din hensigt.
Jobs
Jobs hos Mars
Vi ændrer den måde, vi driver forretning på i dag, så vi kan fortsætte med at være en positiv kraft for mennesker, kæledyr og planeten i morgen.