M&M’S® byder velkommen til den første nye figur i et årti 

Pressemeddelelse
28 September, 2022
6 minutters læsetid
  • Branded Mars, Incorporated fejrer, at en ny figur har debuteret globalt, og samtidig fortsætter M&M'S med at bruge humorens styrke til at skabe øjeblikke af glæde og fællesskab i hverdagen.  

NEWARK, NJ (28. september 2022) – For første gang i et årti udvider M&M’S®, som er en stolt del af Mars, sit ikoniske team med introduktionen af en ny figur og talsperson – Lilla.  

Vores nyeste medlem er designet til at repræsentere accept og inklusivitet, og hun er kendt for sin oprigtige selvudfoldelse. Skarp selvbevidsthed, ægthed og selvtillid er drivkræfterne bag Lillas charme og finurlige natur. Hun slutter sig til de legendariske M&M'S-figurer, som blev opdateret med nye looks og mere nuancerede personligheder i januar.  

"Mars har glædet sig til at præsentere det nyeste medlem af M&M's-teamet til hele verden. Der er så meget ved vores nye talsperson, som folk kan relatere til og værdsætte, herunder hendes vilje til at favne sit sande jeg, og vores nye figur minder os om at fejre det, der gør os unikke", sagde Jane Hwang, som er global vicedirektør for Mars Wrigley. "Vores historie er først lige begyndt, og introduktionen af vores nyeste M&M'S-talsperson repræsenterer næste kapitel, hvor brandet fortsætter med at glæde fans med sjov og humor på en måde, som kun M&M'S kan."   

Kunst og underholdning er effektive måder at inspirere til menneskelig kontakt og sjov på. For at fejre denne spændende globale debut bruger Lilla musikkens kraft til at fremhæve sin individualitet med udgivelsen af sin første musiksingle og video. Den musikalske debut med titlen "I'm Just Gonna Be Me" afspejler det ekstraordinære talent hos saxofonisten Grace Kelly, danse- og koreografimestrene Devin Santiago og Colo Cag, den berømte operasanger Anthony Roth Costanzo, samt de særlige showindlæg fra resten af M&M'S-teamet, herunder Rød, Gul, Orange, Brun, Blå og Grøn. Fans kan besøge M&M'S Purpose - For All Funkind(Åbner et nyt vindue) for at finde ud af mere om den kreative gruppe, som M&M'S samarbejdede med under produktionen af "I'm Just Gonna Be Me". 

Som en del af M&M’S FUNd(Åbner et nyt vindue), et globalt initiativ, der har til formål at spore brandets indflydelse i forhold til målet om at øge følelsen af at høre til for ti millioner mennesker inden 2025, vil "I’m Just Gonna Be Me" være tilgængelig på alle større musikstreamingplatforme og vil understøtte inkluderende kunst og underholdning. For hver stream doneres 1 USD (op til 500.000 USD) til Sing for Hope(Åbner et nyt vindue), som er en nonprofitorganisation, der udnytter kunstens kraft til at bringe håb, fællesskab og fokus til millioner af mennesker verden over gennem musik.  

Fans kan finde flere oplysninger om M&M'S nye figur og streame hendes nye sang ved at besøge M&M'S på Facebook(Åbner et nyt vindue), Instagram(Åbner et nyt vindue) eller Twitter(Åbner et nyt vindue) eller besøge os på MMS.com(Åbner et nyt vindue).  

OM MARS, INCORPORATED 
Mars, Incorporated drives af troen på, at den verden, som vi har i morgen, afhænger af, hvordan vi driver forretning i dag. Som en global, familieejet virksomhed er Mars i gang med at transformere, innovere og udvikle sig for at skabe en positiv indvirkning på verden. 

For at kunne tilbyde forbrugerne vores mangfoldige og voksende udvalg af førsteklasses slik, mad og produkter og tjenester til kæledyrspleje beskæftiger vi over 140.000 dedikerede medarbejdere. Vi har en årlig omsætning på næsten 45 milliarder USD, og vi producerer nogle af verdens mest kendte mærker, herunder Ben’s Original™, CESAR®, DOVE®, EXTRA®, KIND®, M&M’s®, SNICKERS®, PEDIGREE®, ROYAL CANIN® og WHISKAS®. Vi skaber en bedre verden for kæledyr gennem vores globale netværk af dyrehospitaler og diagnostiske tjenester – herunder AniCura, BANFIELD™, BLUEPEARL™, Linnaeus og VCA™ – ved hjælp af avanceret teknologi for at udvikle banebrydende programmer inden for genetisk sundhedsscreening og DNA-testning.

For yderligere oplysninger om Mars, se www.mars.com. Følg os på Facebook(Åbner et nyt vindue), Twitter(Åbner et nyt vindue), LinkedIn(Åbner et nyt vindue), Instagram(Åbner et nyt vindue) og YouTube(Åbner et nyt vindue).