Tag et forklæde! Det er godt for mental sundhed at lave mad og dele...

Historie
18 Maj, 2023
8 minutters læsetid

Tag et forklæde! Det er godt for mental sundhed at lave mad og dele måltider.

Det er Mental Health Awareness Month, men hos Mars Food & Nutrition vil vi gerne passe på din mentale sundhed og dit generelle velvære 365 dage om året. Og selvom ting såsom motion og god søvn er kendt for at forbedre det mentale velvære, bliver du måske overrasket over at høre, at madlavning og fælles måltider derhjemme også kan have betydelige fordele for den mentale sundhed.

Forskning viser, at der er mange fordele ved at dele et måltid mad, især den mad du laver derhjemme. Og undersøgelser peger på mange mentale sundhedsfordele ved at spise sammen, uanset om det er hjemme eller på arbejdet. Her er nogle måder, som et fælles måltid kan forbedre den mentale sundhed for dig og din familie på:

Forbedring af det generelle velværd

Der er store fordele ved at lave mad og spise sammen med andre, lige fra at samle flere generationer til de mentale sundhedsfordele, der er ved at tage sig tid til at tale om vores dag. Mental Health Foundation har identificeret, at fælles måltider er gode for den mentale sundhed, fordi de skaber en "følelse af rytme og regelmæssighed" i vores liv. For eksempel kan strukturen og rutinen være nyttig for unge mennesker. Og at lave mad og spise nye eller velkendte retter sammen kan også fremme samhørigheden og skabe glade minder om familietid, som er gavnlige for velværet. De nævner også, at fælles måltider giver os "en chance for at reflektere over dagen og føle os forbundet med andre." 1

De hjælper med at skabe forbindelser.

At dele et måltid spiller også en rolle i at samle medlemmer af en husstand eller familie, hjælpe folk i forskellige aldre med at skabe en relation, og forbedre trivslen. Selvom der også er andre faktorer på spil, så siger professor Greta Defeyter, som er grundlægger af og direktør for "Healthy Living"-laboratoriet på Northumbria University og talsmand for British Psychological Society, at "i en tempofyldt verden hjælper fælles måltider med at støtte børn og unge i at lære kulturelle værdier, social læring, sociale færdigheder, fremme familietilknytningen og dermed reducere social isolation." 2

De minder dig om, at du skal spise godt for at have det godt.

Det er ingen hemmelighed, at det er sundere at lave mad derhjemme end at spise ude (både for vores kroppe og vores tegnebog!), og at spise en afbalanceret, nærende kost er blevet forbundet med forbedret ernæring – hvilket kan føre til en bedre mental sundhed. For eksempel identificerede en undersøgelse fra University of Illinois med fokus på "hyppigheden af fælles familiemåltider i forhold til ernæringsmæssig sundhed hos børn og unge", som indbefattede 182.836 børn og unge i alderen 2.8 til 17.3 år, en "signifikant" sammenhæng mellem de to faktorer, herunder at dem, der spiser sammen med familien tre eller flere gange om ugen, er mere tilbøjelige til at være i et normalt vægtinterval, udviser sundere kostmønstre og er mindre tilbøjelige til spiseforstyrrelser. 3

En anden undersøgelse fra University of Pittsburgh fastslog, at "sandsynligheden for et lavt indtag af frugt og grøntsager var større hos førskolebørn, der deltog i mindre end tre aftenmåltider om ugen sammen med familien", end for førskolebørn, der deltog i aftenmåltidet med familien hver aften." 4

Det er afslappende.

Det passer: Madlavning er en fantastisk måde at engagere dine sanser på. Uanset om du hakker, blander eller indånder aromaer fra noget friskbagt, så er denne sanseoplevelse en effektiv måde at slappe af på.

Kort sagt: Mad er mere end bare brændstof. Mad giver mulighed for kontakt, fællesskab, opbygning af stærke lokalsamfund og opretholdelse af traditioner på tværs af generationer, og den er samtidig et udtryk for kreativitet og kultur. Mad hjælper os med at holde fast i traditioner såsom familiemåltider og skabe nye traditioner ved at prøve nye madvarer og smagsoplevelser. Den mad, som vi spiser, afspejler den omsorg, som vi udviser for andre, for vores planet og for os selv. Når vi spiser godt, nærer vi alle disse forbindelser, og vi tager os af vores egen mentale sundhed. Hos Mars tror vi på, at den verden, vi har i morgen, også afhænger af, om vi prioriterer vores mentale sundhed og velvære i dag – og madlavning og fælles måltider er et godt sted at starte.

Du kan læse mere om vores arbejde med at fremhæve fordelene ved fælles måltider i Storbritannien i vores seneste rapport her(Åbner et nyt vindue).

1 Mental Health Foundation, 2023. Diet and Mental Health. [Online] Tilgængelig her: https://www.mentalhealth.org.uk/explore-mental-health/a-z-topics/diet-and-mental-health [Åbnet den 2. maj 2023].

2 Carù, A. & Cova, B., 2015. Co-creating the collective service experience. Journal of Service Management, 26(2), s. 276-294. [Online] Tilgængelig her: https://www.researchgate.net/publication/275249978_Cocreating_the_collective_service_experience. [Åbnet den 2. maj 2023].

3 Hammons, A. J. & Fiese, B. H., 2011. Is frequency of shared family meals related to the nutritional health of children and adolescents?. Pediatrics, 127(6), s. 1565-1574. [Online] Tilgængelig her: https://experts.illinois. edu/en/publications/is-frequency-of-shared-family-meals-related-to-the-nutritional. [Åbnet den 2. maj 2023].

4 Caldwell, A. R., Terhorst, L., Skidmore, E. R. & Bendixen, R. M., 2018. Is frequency of family meals associated with fruit and vegetable intake among preschoolers? A logistic regression analysis. Journal of Human Nutrition and Dietics, 31(4), s. 505-512. [Online] Tilgængelig her: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/ abs/10.1111/jhn.12531. [Åbnet den 2. maj 2023].