Sådan kan kæledyr spille en rolle i din egen sunde aldring

Historie
14 Oktober, 2022
9 minutters læsetid

Succesfuld aldring betyder ikke bare at tilføje år til dit liv. Det betyder også at lægge liv til dine år – at være i stand til at gøre de aktiviteter, du sætter pris på, så længe du kan. For at nå dette mål skal du opretholde din fysiske, kognitive og mentale sundhed.  

Efterhånden som andelen af ældre mennesker i befolkningen fortsætter med at vokse, har begrebet vellykket aldring opnået mere opmærksomhed, herunder et fokus på den rolle, som kæledyr kan spille. Kæledyr opmuntrer os til at stå op og bevæge os, de får os til at grine, de trøster os, og de giver os kærlighed. De kan endda hjælpe os med at få nye venner og lære vores naboer at kende. Faktisk viser flere forskningsundersøgelser, at det at dele vores liv med et kæledyr kan skabe en række fysiske, sociale og følelsesmæssige fordele for folk i alle aldre, herunder ældre mennesker.  

Her er blot nogle af de evidensbaserede fordele, som kæledyr skaber i forhold til sund aldring:  

Kæledyr kan reducere social isolation og ensomhed og forbedre den mentale sundhed.  

Vi ved, at ensomhed kan være skadelig for vores helbred – ensomhed menes at være lige så skadeligt som at ryge 15 cigaretter om dagen. Vi ved også, at social isolation havde nået epideminiveauer længe før pandemien. Desuden har nogle undersøgelser(Åbner et nyt vindue) vist, at social afstand på grund af pandemien kan have haft uforholdsmæssigt store indvirkninger på ældre mennesker, da mange af dem allerede led af ensomhed og social isolation. 

Men her kommer den gode nyhed:   

  • Ifølge nylige amerikanske markedsundersøgelser fra HABRI, udført i samarbejde med Mars Petcare, siger 80 % af kæledyrsejerne, at deres kæledyr får dem til at føle sig mindre ensomme. 
  • Næsten 89 % af dem, der fik et kæledyr, fordi de var ensomme, følte, at deres kæledyr hjalp dem med at føle sig mindre ensomme.  
  • Samtidig udtalte en fjerdedel af alle deltagende kæledyrsejere, at de fik et kæledyr for at forbedre deres mentale sundhed(Åbner et nyt vindue).  
  • I gruppen af personer på 55 år og derover sagde mere end halvdelen, at de fik et kæledyr for deres mentale sundheds skyld.

Hos Mars Petcare bestræber vi os på at forstå forbindelsen mellem mennesker og kæledyr bedre gennem videnskab, og vi prøver at finde ud af, hvordan dette tætte bånd kan hjælpe med at tackle samfundsmæssige udfordringer såsom social isolation og ensomhed. Med henblik herpå støtter vi grundig forskning(Åbner et nyt vindue) ved hjælp af standardiserede målinger af høj kvalitet i de fysiske, kognitive, udviklingsmæssige og følelsesmæssige fordele ved interaktioner mellem mennesker og dyr. Disse resultater kan bruges som grundlag for politikker og muliggøre adgang til kæledyresssisterede interventioner for dem, der kan have størst gavn af disse. 

Nogle overraskende eksempler på forskningsresultater:  

Ligeledes kan et kæledyr være godt for dit hjertes sundhed.  

Det er forbundet med en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og bedre generel hjertesundhed at eje et kæledyr, især en hund: 

  • En nylig longitudinel Waltham-finansieret undersøgelse i 2022(Åbner et nyt vindue) undersøgte, hvordan det at have et kæledyr kan opretholde de fysiske funktioner hos sunde ældre mennesker. Man konkluderede, at selvom den fysiske funktion faldt med alderen, var nedgangen mindre alvorlig blandt kæledyrsejere i forhold til den samlede fysiske præstation.  
  • En undersøgelse fra 2019(Åbner et nyt vindue) så nærmere på de fysiske effekter af at have en hund (især hundeluftning) hos ældre mennesker. Den konkluderede, at det at have en hund har en påviselig positiv effekt på hundeejerens samlede aktivitetsniveau (selv ud over hundeluftning), hvilket er en anbefalet del af enhver sund livsstil.  
  • Forskning, som er blevet offentliggjort i American Heart Association's medicinske tidsskrift, fandt en sammenhæng mellem hundeejerskab og ejernes lavere dødelighedsrisiko. En af undersøgelserne(Åbner et nyt vindue) viser, at hundeejere, der bor alene, har en 33 % lavere risiko for at dø af et hjerteanfald og en 27 % lavere risiko for at dø af et slagtilfælde, sammenlignet med mennesker, der ikke har en hund.  
  • En systematisk gennemgang(Åbner et nyt vindue) af eksisterende studier, som blev offentliggjort i samme tidsskrift, konkluderede også, at hundeejere har en 24 % lavere risiko for at dø af en hvilken som helst årsag og en 31 % lavere risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom. 
  • Dette kliniske forsøg(Åbner et nyt vindue) konkluderede, at voksne mennesker, der har et kæledyr, har sundere reaktioner på stress, herunder betydeligt lavere puls- og blodtryksniveauer, en lavere reaktivitet over for stress og en hurtigere restitution.  
  • Forskning har også vist, at ældre mennesker, der tidligere har haft hund eller kat, var mindre tilbøjelige til at blive skrøbelige over en toårig periode(Åbner et nyt vindue) end dem, der aldrig har haft et kæledyr.  

Overvej følgende, før du forærer et ældre menneske et kæledyr 

En lille advarsel: Det er aldrig en god idé at vælge et kæledyr til en anden person. Snak med din slægtning og andre familiemedlemmer eller plejere for at undersøge muligheden for at tilføje et kæledyr til slægtningens liv. Tal med din slægtning for at finde ud af, hvilket kæledyr der passer til dennes behov, livssituation, budget og daglige aktiviteter. 

Selv hvis det ikke er muligt at eje et kæledyr selv, kan ældre mennesker alligevel være sammen med dyr ved at være plejefamilie, melde sig frivilligt på lokale krisecentre, passe kæledyr og endda opdrage hvalpe, indtil de er gamle nok til at begynde en officiel hundetræning for fører- eller servicehunde.  

Vi går ind for flere kram, flere gåture, mere spinden, flere kæledyr og masser af logrende haler! 

Der er stadig så meget at lære om den magi, som dyr tilfører vores liv(Åbner et nyt vindue). Men undersøgelser som disse hjælper med at fremme vores forståelse af de mange måder, som vores kæledyr kan hjælpe os med at holde os i form på, når vi bliver ældre – og dét er vi meget taknemmelige for!